Glædelig jul og godt nytår 🎄
Vi vil gerne ønske alle vores kursister, foredragsholdere, frivillige og samarbejdspartnere en rigtig glædelig jul og et godt nytår.
Samtidig kan vi fortælle, at vi er i fuld gang med at lægge sidste hånd på forårsprogrammet, og det bliver – hvis vi selv skal sige det – både alsidigt og sprængfyldt. I kan se frem til en skøn blanding af nye og gammelkendte kurser, samt masser af nye aktiviteter, spændende busture, foredrag og hele foredragsrækker.
Allerede nu kan I smugkigge på vores hjemmeside, hvor vi løbende lægger forårets tilbud op – og der kommer hele tiden mere til.
Vores nye avis udkommer som indstik i Ugeavisen i uge 2, så det kan bestemt betale sig at holde øje med postkassen. Her finder I det samlede overblik over forårets mange muligheder.
Vi glæder os til at byde jer velkommen igen i det nye år – og til endnu en sæson fyldt med fællesskab, viden og oplevelser.
De bedste julehilsner AFO Næstved & Susålandet
Connie Skov Hansen
|