Det er med stor sorg, at vi må fortælle, at Bodil er gået bort.
Bodil har i flere år været en værdsat del af AFO Næstved & Susålandet – som medarbejder, kollega og som det varme menneske, hun var. Hun mødte altid sine kursister med et smil, en venlig bemærkning og en oprigtig interesse for alle omkring sig.
Hun havde været sygemeldt det meste af efteråret, og vi havde håbet, at hun snart ville komme tilbage. Men sygdommen viste sig desværre at være langt mere alvorlig, end nogen havde troet.
Bodil vil blive bisat fredag den 7. november kl. 11.00 fra Sct. Mortens Kirke i Næstved. Alle, der ønsker at tage afsked, er naturligvis velkomne.
De flittige hænder er stille – men minderne og alt det, Bodil gav os, vil leve videre i vores fællesskab.
Æret være Bodils minde.
På vegne af AFO Næstved & Susålandet Connie Skov Hansen
|